Musikvidenskab.dk

Jeg er i gang med at skrive en kort artikel om en af sommerens populære sange til Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. Valget er faldet på en dansk folkevise; jeg kan desværre ikke afsløre hvilken en, da det er top secret. Men jeg kan fortælle lidt om min arbejdsmetode.

Oprindelse

For langt de fleste folkeviser gælder at man ikke kender melodien og/eller tekstens ophav: I ordet ‘folkevise’ ligger blandt andet at visen er fundet hos ‘folket’; hvem det så i øvrigt er, og ikke blandt en eller andet komponists skriblerier. Hvor folkeviserne oprindelig kommer fra er omdiskuteret.

Men ofte har en folkevise også levet en omtumlet tilværelse efter den først blev skrevet ned. Det kan være ret spændende at følge denne del af en folkevises rejse, og faktisk også forholdsvist nemt:

Man kan også se om visen står i Danmarks gamle Folkeviser (DgF). Dette centrale værk indenfor danske folkeviser fylder 12 bind inklusiv registerbind. Svend Grundtvig, søn af N.F.S. Grundtvig startede arbejdet med værket i 1853 men værket blev først færdiggjort over 120 år efter! Danmarks gamle Folkeviser rummer 539 viser, ofte i mange varianter, nummereret DgF 1 – DgF 539.

Udfra de overstående værker er det muligt at finde ud af hvor en given folkevise første gang er blevet trykt. Typisk er der tale om en af de tidlige visesamlinger, hvoraf der specielt bør nævnes tre, der hver i sær bygger videre på den foregående: Anders Sørensen Vedels Hundredvisebog fra 1591, Peder Syvs 200 Viser om Konger, Kæmper og andre fra 1695, og Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen af Nyerup og Rahbek (1812-14). Nogle af disse værker ligger skannet ind på Google Books – ellers må man en tur på biblioteket, hvilket altid er en fornøjelse!

Rigtig god jagt!

Hver måned lægger Det  Kongelige Bibliotek en ny artikel på deres hjemmeside, hvori månedens sang gennemgås. Månedens sang er en dansk sang - typisk en populær fællessang fra Højskolesangbogen. Denne måneds sang er Danmark, nu blunder den lyse nat - og artiklen er skrevet af mig.

Traditionen med månedens sang startede allerede i 2008 i anledning af Sangens År. I 2009 fokuserede Det Kongelige Bibliotek udelukkende på Carl Nielsen sange. Dette skete i anledning af færdiggørelsen af Carl Nielsen Udgaven - udgivelsen af Carl Nielsens samlede værker. I år er temaet årstidssange.

Fællessangens oprindelsen

Ifølge overleveringen blev den danske fællessangstradition grundlagt den 17. oktober 1838. Her holdt N.F.S. Grundtvig sit 34. Mands Minde-fordrag – en fordragsrække om Danmarks historie i perioden fra 1788. Da han fortalte om søhelten Peter Willemoes brød tilhørerne spontant ud i sang med Kommer hid, I piger små -  en sang med tekst af Grundvig selv, der netop fortæller historien om den unge søhelt der faldt i 1808.

Der findes håndbøger hvor man kan finde artikler om de enkelte danske sange – f.eks. Sanghåndbogen, der gennemgår samtlige sange i Højskolesangbogen én for én.

Men Det Kongelige Biblioteks artikler er langt mere detaljerede. Og da der efterhånden er artikler om 30 af de mest sungne danske sange, er der tale om et ret omfattende ‘kompendium’ over historierne bag de enkelte sange. Her er en oversigt:

Jeg fortsætter i denne post min omtale af Dansk Selskab for Musikforsknings 7. symposium, med en kort gennemgang af to oplæg, der på sin vis angreb en spændende problemstilling med to forskellige udgangspunkter, nemlig hvordan man kan udgive interaktive noder på nettet.

Oplægget om DCM bestod i virkeligheden af tre mindre oplæg af henholdsvis Niels Krabbe og Axel Teich Geertinger og Peter Hauge. Oplæggene belyste forskellige sider af centrets virke, metodik og historie. DCM har sin oprindelse i Carl Nielsen Udgaven, en udgivelse af alle Carl Nielsens værker i form af et 35 binds monumentalværk.

Da arbejdet med Carl Nielsen udgivelsen var færdiggjort i 2009, bibeholdt man den ekspertise der var opbygget i form af DCM, en nodeudgiver der ikke er begrænset til Carl Nielsens. Det har betydet af centeret nu arbejder med værker af Peter Heise, Niels W. Gade, J. P. E Hartmann og andre.

DCM’s udgivelser er tilgængelige som PDF’er på nettet. Og nettet bliver også omdrejnings-punkt for centeret kommende fortegnelse over Carl Nielsens værker. Her vil DCM bruge et interaktivt format kaldet MEI (noder og metadata i XML), hvilket giver mulighed for at man præsenterer værklisten i en dynamisk form, der giver brugeren mulighed for et se fortegnelsen på flere måder – f.eks. kan brugeren slå detaljer til og fra, sorterer kompositioner efter navn eller årstal og søge efter titler eller måske ligefrem melodistumper. Et eksempel på at det sidste kan lade sig gøre findes her: Musipedia.org

En lignende elektronisk fremgangsmåde overvejer centret også i forbindelse udgivelser af noder. Når man laver kritiske udgaver, som f.eks. Carl Nielsen Udgaven, sider man typisk med flere forskellige kilder – f.eks. med tidligere udgaver, manuskripter osv. Den færdig udgave vil derfor indeholde materiale valgt fra flere kilder, og typisk vil disse valg være beskrevet i noter i nodeudgivelsen, så læseren kan se hvilke alternativer der findes og bevæggrundene for at den valgte mulighed er valgt.

The Copenhagen Chansonnier

Men med elektroniske udgaver behøver det slet ikke være sådan, forklarede Peter Woetmann Christoffersen i sit oplæg om webprojektet The Copenhagen Chansonnier. Det skyldes at en elektronisk udgave ikke er begrænset i omfang, og er lettere at navigere i. Derfor kan den sagtens medtage alle kilder – endda både i faksimile (affotografering af kilde) og i renskrevet version.

En sådan udgave havde Christoffersen lavet af Copenhagen Chansonnier, en sangbog fra 1400 indeholdende 33 trestemmige sange. Da mange af sangene er kendt fra andre kilder, har vi typiske 3-4 versioner af samme sang. Men modsat DCM er der ikke målet at samle disse forskellige versioner til én ‘officiel’ udgave. Derfor har han lavet en hjemmeside hvor man kan hente samtlige kilder som faksimile og som renskrevet node med moderne notation. Til hver sang følger en diskussion af de forskellige kilder.

Pointen med Peter Woetmann Christoffersen fremstilling, er at han ikke nødvendigvis fremhæver én version som værende den rigtige, eller den der kommer tættest på komponistens intention. Ifølge Christoffersen lader den slags ‘motivforskning’ sig slet ikke gøre med et repertoire der er så fjern fra os i tid og tankegang. Derfor ønsker Christoffersen at præsenterer alle versioner som ligeværdige alternativer, og dette kan lade sig gøre gennem webmediet. Det første spørgsmål der kom, var selvfølgelig om hvilken version man skulle vælge ved en opførelse. I linje med Christoffersens generelle fremgangsmåde, mente han at samtlige versioner kunne bruges.

De to oplæg fremhæver en diskussion i forbindelse med digitale noder: På den ene side har vi behov for eksperter, der tager stilling til et kompliceret materiale. Vi har vel også behov for at et værk er endeligt og færdigt. På en eller anden måde forsvinder noget at værkets aura hvis det præsenteres som et flimmer af kilder vi ikke kan overskue.

På den anden side kan elektroniske udgaver som f.eks. Christoffersen og måske især udgaver i MEI give mange muligheder for både forskere og udøvende musikere. Forskeren får mulighed for at kigge udgiveren i kortene, og lettere overskue de komplicerede problemstillinger der opstår når der findes flere versioner af det samme værk. Den udøvende musiker kan se frem til en interaktiv node, hvor man kan transponere, vælge mellem forskellige visningsformer, reducere satsen, automatisk lave klaverudtog, søge efter melodistumper osv.