Da jeg fornyligt fandt De små synger frem igen, var der mange af Bitte Böchers tegninger som jeg genså med glæde. F.eks. tegningerne af kattene i sangen Der sad to katte på et bord var fantastiske at se igen: Kattene er reduceret til pelskugler med øjne der sidder og kigger skeptisk på hinanden. En perfekt illustration til kattenes planløse hoppen op og ned fra et bord. Da min mor kaldte mig “Kritte” da jeg var lille, har vi sikkert sunget sangen en masse.

Jeg er sikker på at mange andre på min alder har lignende oplevelser med sangbogen – den er solgt i 1,5 mio. eksemplarer, så den har virkelig været igennem mange barnehænder. På Det Kongelige Bibliotek arbejder vi jo blandt andet med børnesangens historie og i den forbindelse er De små synger jo ikke til at komme udenom. Jeg har lige skrevet en artikel om sangen Se den lille kattekilling som er den første sang i De små synger. I artiklen kan man også læse med om sangbogen og dens historie.

Share/Bookmark

Danske børnesange 

Det er ikke ligegyldigt hvilke sange man ‘hælder’ i sit barns øre – de har en tendens til at følge barnet hele livet igennem, så man skulle gerne finde nogle gode nogle! Heldigvis har mange fremragende danske digtere og komponister været opmærksomme på dette igen-nem tiderne. Det betyder at vi har rigtig mange rigtig gode børnesange på dansk. Det er derfor naturligt at en del børnesange – f.eks. af komponister som C.E.F. Weyse eller Carl Nielsen – også synges af voksne. En sang som ‘I østen stiger solen op’ er f.eks. oprindelig tænkt som en børnesang.

Børnesange er et spændende emne: Hver tidsalder har haft sine egne forstillinger om barn-dommen og om hvordan barnets skulle opdrages. Og disse ideer er ofte ganske synlige i samtidens børnesange. Man kan høre udviklingen i opfattesen af barnet i tiderns skiftende børnesange.

For at skabe overblik over alle de sangartikler der ligger på Det Kongelige Biblioteks hjemme-side, har jeg opdateret listen fra sidste sommer. Børnesangene er skrevet med fed og har en lille 

Oversigt over artikler om danske sange (pr. 1. juli 2011)

Abel Spendabel
Bakke snagvendt-sangen
Barn Jesus i en krybbe lå
Blomstre som en rosengård
Blæsten går frisk over Limfjordens vande
Chrysillis
Danmark, nu blunder den lyse nat
Dejlig er den himmel blå
Den danske sang
Den kedsom vinter
Der bor en bager på Nørregade
Der er et yndigt land
Det er hvidt herude
Det lysner over agres felt
En lærke letted
Forunderligt at sige
Frihed er det bedste guld
Grøn er vårens hæk
Gud ske tak og lov
Højt fra træets grønne top
Hør, hør, hvor det tøer
I Danmark er jeg født (1)
I Danmark er jeg født (2)
I sne står urt og busk i skjul
In Vernalis Temporis
Jeg gik mig ud en sommerdag
Jeg ved, hvor der findes en have så skøn
Julen har bragt velsignet bud
Kimer, I Klokker
Landmandens Tilfredshed
Midsommersangen
Min Jesus lad mit hjerte få
Nord og syd og øst og vest
Nu falmer skoven trindt om land
Nu lyser løv i lunde
Nu skal det åbenbares
Når egene knoppes
Når kommer våren vel?
Sang bag Ploven
Septembers himmel er så blå
Sig nærmer tiden, da jeg må væk
Skyerne gråne og løvet falder
Sneflokke kommer vrimlende
Solen er saa rød, Mor
Som en rejselysten flåde
Spurven sidder stum bag kvist
Underlige Aftenlufte
Vipper springe
Vær velkommen, Herrens år 

Share/Bookmark

Til efterårssalmen, som Grundtvig egentlig kaldte Høst-sang, eksisterer der to helt forskellige melodier. Jeg har valgt at skrive om den melodi, som nok er den mest populære og kendte – i hvert fald uden for folkekirkelige sammenhænge. Den er komponeret af organisten J. H. Nebelong i 1889.

Denne melodi har indtil for nyligt været holdt helt ude af folkekirkens salmebog. Det skyldes at mange mener af den lyder mere som en romance end en salme.

Månedens sang

I august 1844 forberedte sognepræsten i Mern ved Præstø, Peter Rørdam, efterårets høstgudstjeneste. Han opfordrede blandt andet sin 60-årige kollega ved Vartov kirke, N. F. S. Grundtvig, til at skrive en ny salme til lejligheden.

Læs om resultatet: Nu falmer skoven trindt om land

P.S.: ‘Månedens sang’-konceptet har kørt siden 2008, så vi har efterhånden skrevet om over 30 sange – typisk sange fra højskolesangbogen. For de fleste af sangenes vedkommende tror jeg at vores beskrivelse er mest detaljerede som findes ‘out there’. For nogle måneder siden lavede jeg derfor en liste over de beskrevne sange. Du kan se listen her (de sidste par sange mangler).

Share/Bookmark

Tyske komponister

I forbindelse med 1700-tallet skal betegnelsen ‘dansk’ tages med et hvis gran salt i – rigtig mange ledende skikkelser indenfor 1700-tallets musikliv var nemlig tyske eller italienske.

Et eksempel er den indflydelsesrige kapelmester og komponist Johann Abraham Peter Schulz som ses på billedet overfor. Han var født i Lüneburg ved Hamburg, men spillede en stor rolle i Danmark i den sidste del af 1700-tallet, hvor kan var kapelmester.

Som jeg skrev i min sidste post har jeg, på Det Kongelige Bibliotek, lavet en 1700-tals musiksportal med den lidet opfindsomme titel: 1700-tallets danske musikliv. Portalen giver en introduktion til århundredets musikliv – specielt i København – og er en del af efterårets Golden Days festival.

Derfor har det også været en hjælp at gå ind og opdatere min tidslinje “bagud” i tiden – før var den nemlig kun centreret omkring det 19. århundrede. Det 20. århundrede mangler stadig meget – rigtig meget – arbejde!

	Se den opdaterede tidslinje
	Besøg websiden 1700-tallets danske musikliv

Share/Bookmark

1700-tallet er en periode hvor mennesker og tanker fra udlandet former det danske musikliv. Fra Italien og Tyskland rejser musikere og komponister til Danmark for at prøve lykken i rigets hovedstad.

Med sig bringer de nye musikalske impulser og moderne ideer om musikkens plads i samfundet: Operaen og syngespillet vinder indpas i Danmark, og mod slutningen af århundredet komponeres de første dansksprogede syngespil. I kirken og i skolen styrkes sangen som følge af oplysningstidens ideer om almen dannelse. Og i Københavns talrige klubber hævder det fremvoksende borgerskab sig gennem satiriske sange og lystige viser.

Besøg 1700-tallets danske musikliv

Share/Bookmark

Oprindelse

For langt de fleste folkeviser gælder at man ikke kender melodien og/eller tekstens ophav: I ordet ‘folkevise’ ligger blandt andet at visen er fundet hos ‘folket’; hvem det så i øvrigt er, og ikke blandt en eller andet komponists skriblerier. Hvor folkeviserne oprindelig kommer fra er omdiskuteret.

Men ofte har en folkevise også levet en omtumlet tilværelse efter den først blev skrevet ned. Det kan være ret spændende at følge denne del af en folkevises rejse, og faktisk også forholdsvist nemt:

Man kan også se om visen står i Danmarks gamle Folkeviser (DgF). Dette centrale værk indenfor danske folkeviser fylder 12 bind inklusiv registerbind. Svend Grundtvig, søn af N.F.S. Grundtvig startede arbejdet med værket i 1853 men værket blev først færdiggjort over 120 år efter! Danmarks gamle Folkeviser rummer 539 viser, ofte i mange varianter, nummereret DgF 1 – DgF 539.

Udfra de overstående værker er det muligt at finde ud af hvor en given folkevise første gang er blevet trykt. Typisk er der tale om en af de tidlige visesamlinger, hvoraf der specielt bør nævnes tre, der hver i sær bygger videre på den foregående: Anders Sørensen Vedels Hundredvisebog fra 1591, Peder Syvs 200 Viser om Konger, Kæmper og andre fra 1695, og Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen af Nyerup og Rahbek (1812-14). Nogle af disse værker ligger skannet ind på Google Books – ellers må man en tur på biblioteket, hvilket altid er en fornøjelse!

Rigtig god jagt!

Share/Bookmark

Traditionen med månedens sang startede allerede i 2008 i anledning af Sangens År. I 2009 fokuserede Det Kongelige Bibliotek udelukkende på Carl Nielsen sange. Dette skete i anledning af færdiggørelsen af Carl Nielsen Udgaven - udgivelsen af Carl Nielsens samlede værker. I år er temaet årstidssange.

Fællessangens oprindelsen

Ifølge overleveringen blev den danske fællessangstradition grundlagt den 17. oktober 1838. Her holdt N.F.S. Grundtvig sit 34. Mands Minde-fordrag – en fordragsrække om Danmarks historie i perioden fra 1788. Da han fortalte om søhelten Peter Willemoes brød tilhørerne spontant ud i sang med Kommer hid, I piger små -  en sang med tekst af Grundtvig selv, der netop fortæller historien om den unge søhelt der faldt i 1808.

Der findes håndbøger hvor man kan finde artikler om de enkelte danske sange – f.eks. Sanghåndbogen, der gennemgår samtlige sange i Højskolesangbogen én for én.

Men Det Kongelige Biblioteks artikler er langt mere detaljerede. Og da der efterhånden er artikler om 30 af de mest sungne danske sange, er der tale om et ret omfattende ‘kompendium’ over historierne bag de enkelte sange. Her er en oversigt:

Share/Bookmark

Oplægget om DCM bestod i virkeligheden af tre mindre oplæg af henholdsvis Niels Krabbe og Axel Teich Geertinger og Peter Hauge. Oplæggene belyste forskellige sider af centrets virke, metodik og historie. DCM har sin oprindelse i Carl Nielsen Udgaven, en udgivelse af alle Carl Nielsens værker i form af et 35 binds monumentalværk.

Da arbejdet med Carl Nielsen udgivelsen var færdiggjort i 2009, bibeholdt man den ekspertise der var opbygget i form af DCM, en nodeudgiver der ikke er begrænset til Carl Nielsens. Det har betydet af centeret nu arbejder med værker af Peter Heise, Niels W. Gade, J. P. E Hartmann og andre.

DCM’s udgivelser er tilgængelige som PDF’er på nettet. Og nettet bliver også omdrejnings-punkt for centeret kommende fortegnelse over Carl Nielsens værker. Her vil DCM bruge et interaktivt format kaldet MEI (noder og metadata i XML), hvilket giver mulighed for at man præsenterer værklisten i en dynamisk form, der giver brugeren mulighed for et se fortegnelsen på flere måder – f.eks. kan brugeren slå detaljer til og fra, sorterer kompositioner efter navn eller årstal og søge efter titler eller måske ligefrem melodistumper. Et eksempel på at det sidste kan lade sig gøre findes her: Musipedia.org

En lignende elektronisk fremgangsmåde overvejer centret også i forbindelse udgivelser af noder. Når man laver kritiske udgaver, som f.eks. Carl Nielsen Udgaven, sider man typisk med flere forskellige kilder – f.eks. med tidligere udgaver, manuskripter osv. Den færdig udgave vil derfor indeholde materiale valgt fra flere kilder, og typisk vil disse valg være beskrevet i noter i nodeudgivelsen, så læseren kan se hvilke alternativer der findes og bevæggrundene for at den valgte mulighed er valgt.

The Copenhagen Chansonnier

Men med elektroniske udgaver behøver det slet ikke være sådan, forklarede Peter Woetmann Christoffersen i sit oplæg om webprojektet The Copenhagen Chansonnier. Det skyldes at en elektronisk udgave ikke er begrænset i omfang, og er lettere at navigere i. Derfor kan den sagtens medtage alle kilder – endda både i faksimile (affotografering af kilde) og i renskrevet version.

En sådan udgave havde Christoffersen lavet af Copenhagen Chansonnier, en sangbog fra 1400 indeholdende 33 trestemmige sange. Da mange af sangene er kendt fra andre kilder, har vi typiske 3-4 versioner af samme sang. Men modsat DCM er der ikke målet at samle disse forskellige versioner til én ‘officiel’ udgave. Derfor har han lavet en hjemmeside hvor man kan hente samtlige kilder som faksimile og som renskrevet node med moderne notation. Til hver sang følger en diskussion af de forskellige kilder.

Pointen med Peter Woetmann Christoffersen fremstilling, er at han ikke nødvendigvis fremhæver én version som værende den rigtige, eller den der kommer tættest på komponistens intention. Ifølge Christoffersen lader den slags ‘motivforskning’ sig slet ikke gøre med et repertoire der er så fjern fra os i tid og tankegang. Derfor ønsker Christoffersen at præsenterer alle versioner som ligeværdige alternativer, og dette kan lade sig gøre gennem webmediet. Det første spørgsmål der kom, var selvfølgelig om hvilken version man skulle vælge ved en opførelse. I linje med Christoffersens generelle fremgangsmåde, mente han at samtlige versioner kunne bruges.

De to oplæg fremhæver en diskussion i forbindelse med digitale noder: På den ene side har vi behov for eksperter, der tager stilling til et kompliceret materiale. Vi har vel også behov for at et værk er endeligt og færdigt. På en eller anden måde forsvinder noget at værkets aura hvis det præsenteres som et flimmer af kilder vi ikke kan overskue.

På den anden side kan elektroniske udgaver som f.eks. Christoffersen og måske især udgaver i MEI give mange muligheder for både forskere og udøvende musikere. Forskeren får mulighed for at kigge udgiveren i kortene, og lettere overskue de komplicerede problemstillinger der opstår når der findes flere versioner af det samme værk. Den udøvende musiker kan se frem til en interaktiv node, hvor man kan transponere, vælge mellem forskellige visningsformer, reducere satsen, automatisk lave klaverudtog, søge efter melodistumper osv.

Share/Bookmark

Jeg så sammenlagt 7 oplæg, og selvom de selvfølgelig var meget forskellige, synes jeg alligevel er der var en fin tråd igennem oplæggene. Overordnet handlede de fleste af oplæggene om de spørgsmål der opstår når man digitaliserer noder og lydoptagelser, og om hvordan man formidler sådanne digitale samlinger.

E-Science

Anders Conrad fra Det Kongelige Bibliotek holdt et oplæg om E-Science indenfor musikvidenskab. E-Science kender jeg mest fra naturvidenskab, hvor man indenfor nogle felter arbejder med enorme mængder (ofte offentlig tilgængelig) data – noget som Wired har beskrevet som The Petabyte Age.

F.eks. findes projektet Sloan Digital Sky Survey, hvor et teleskop systematisk fotograferer himlen og læg-ger resultatet på nettet. Når en astronom undersøge noget, kan han/hun slå op i databasen. Derfor kan man lave statistiske undersøgelser, som før umulige, fordi man selv skulle ud og tage billederne først.

Ser man på musikvidenskab er vi i gang med at digitalisere en masse kilder – det som man kalder retrodigitalisering. Derfor er det er naturligt af diskutere mulighederne for at bedrive en for for musikvidenskabelige E-Science med sådanne digitale samlinger.

For rigtigt at man kan bruge sådanne samlinger til E-Science, skal man kunne søge i dem, altså i selve teksten, noderne eller lyden. Derfor har man brug for en form for automatisk genkendelse af bogstaver, noder og lyd (se OCR). Med sådan en maskinel genkendelse på plads kan man lave alle mulige og umulige undersøgelser på det kæmpe materiale.

Et eksempel på en sådan søgbar musikdatabase er Musipedia. For at sådan noget kan blive en succes, bliver man også nødt til at stille data til rådighed for forskerne på en måde som tillader den faktisk forskning. Her talte Anders om vigtigheden af både generelle værktøj, f.eks. til søgning, såvel som mere fagspecifikke værktøj. De sidste skal naturligvis udvikles, og for at gøre dette skal man have en ide om hvilke undersøgelser værktøjet skal kunne håndtere.

Et eksempel: Danskehitlister.dk

Et godt og ligefremt eksempel på sådanne søgbare databasers forskningspotentiale er siden danskehitlister.dk, og specielt den database der ligger bagved websiden. Databasen er blevet til som del at projektet Dansk Rockkultur. I databasen ligger mange af Danmarks Radios historiske top 10 lister, og websiden tilgængeliggøre dem i fuld søgbare form. Henrik Smith-Sivertsen fra Dansk Folkemindesamling holdt midt på dagen et indlæg om tilblivelsen af siden, og om hvad hjemmesiden i øvrigt kan. I forbindelse med E-Science synes jeg at siden er et godt eksempel på de muligheder der opstår når kilder gøres søgbare.

Man kan selvfølgelig ‘bare’ kigge på en enkelt hitliste. Men med sådan en database kan man også foretage avancerede udregninger: F.eks. kunne man undersøge hvor lang tid en Beatles gennemsnitlig lå på hitlisten. Eller om sange lå længere eller kortere tid på hitlisten i 60′erne sammenlignet med 70′erne. Eller tegne en graf der viser udviklingen i populariteten af danske kontra engelske sange. Eller undersøge hvorlang tid der går fra en sang udkommer til den kommer på hitlisten over tid. Og så videre.

Det elegante ved sådan en database er at de samme data kan bruges af mange forskellige forskere og til mange forskellige ting. Før i tiden skulle hver enkel selv samle relevant data, hvilket for statistiske undersøgelser kan tage lang tid. Og når undersøgelsen var færdige røg det rå data i værste fald i skraldespanden.

Her kan man, med igen med Anders Conrads fordrag i mente, benytte generelle værktøjer ved siden af de fagspecifikke. F.eks. kan man forestille sig at en sådan database også blev gjort tilgængelig gennem SQL. Det er selvfølgelig langt mindre brugervenligt end den specialiserede søgning. Men med SQL kan man foretage langt mere komplekse søgninger, og det betyder at databasen kan anvende i flere forskningsscenarier. Og potentialet er der.

Share/Bookmark

Tidslinjen består primært at komponister og primært komponister der var aktive i 1800-tallet. Og jeg har helt sikker glemt mange, så kommentarer og forslag er velkomne!

Jeg har forsøgt at bruge farver og ikoner til at ‘sortere’ de forskellige komponister, selvom de talrige forbindelser mellem komponisterne på kryds og tværs i denne periode gør sorteringen lidt omsonsts. Således er Hartmann-familien f.eks. grønne, og Horneman-familien lilla.

Se tidslinjen her

Share/Bookmark