Optagelsesprøven på musikvidenskab

by Kristoffer Brinch Kjeldby | June 25th, 2009

Som en af de eneste uddannelser på universiteterne i Danmark, skal man som studerende på musikvidenskab igennem en optagelsesprøve, for at starte på musikvidenskabsstudiet. Ved prøven skal man demonstrere nogle elementære færdigheder i klaver, sang og hørelære.

Måske er du igang med at øve op til optagelsesprøven (Københavns Universitet afholder f.eks. ekstra prøver den 8. og 9. juli.) . I så fald er her nogle af mine råd. Bemærk at prøven kan have ændret sig siden jeg gik til den – det er derfor altid en god ide at forhøre sig om prøvens præcise indhold på uddannelsesstedet. 

Prøverne forløber lidt forskelligt, alt efter om man søger ind på København, Århus eller Aalborg Universitet. Men grundlæggende set er det de samme ting man skal, nemlig spille klaver, synge, og lave noget hørelære. Dette indlæg er skrevet udfra min oplevelse af optagelsesprøven på Københavns Universitet.

Klaverstrenge

Optagelsesprøven består af en række delprøver. Delprøverne er ikke svære, men kræver alligevel at man forbereder sig på hver enkel, også selvom man er generelt er trænet indenfor  musik. Prøverne er nemlig en minimumsprøve og de skal beståes alle sammen. Det betyder at præstationen i en delprøve “smitter” ikke af på bedømmelsen af de andre delprøver. Da jeg gik op dumpede cirka 25% prøven.

Prima vista

I primavista klaverprøven skal skal du spille “efter bladet”. Du kan selv vælge om du vil spille en sang fra Melodibogen (Edition Egtved) eller om du vil spille en salme fra Den Danske Koralbog, som er en melodibog til Den Danske Salmebog (husk at der er kommet en ny salmebog i 2002). Forskellen på disse to bøger er, at Den Danske Koralbog er firstemmig, mens Melodibogen er trestemmig. Til gengæld er Melodibogen mere rytmisk avanceret.

Hvad der er lettest at spille efter er selvfølgelig en smagssag, men jeg vil helt klart anbefale Melodibogen. Den Danske Koralbog er nemlig sat op med to stemmer i basnøglen og to i tenornøglen (altså to toner i højre hånd og to toner i venstre hånd, også kaldet 2+2), men kan tit kun spilles som 3+1, altså med tre toner i højre hånd, på grund af afstanden mellem basstemmen og de andre tre stemmer.

Sangbøger

Det betyder at man ikke bare kan “affotografere” et greb fra noderne, men selv skal fordele det mellem hænderne. Melodibogen har også den fordel at den kun indeholder 169 melodier – det er altså muligt at, om ikke lære melodierne, så i hvert fald orienterer sig i dem man ikke kender. Det er meget lettere at spille en melodi man kender primavista, end en man ikke aner hvordan lyder.

Boesendorfer

Når man skal spille primavista, skal man altid huske at tjecke fortegn og takt art før man går igang. Man skal også starte i et fornuftigt tempo, gerne en smule langsommere end man kan overkomme – så er der lidt at give af.

Jeg øver primavista på to måder: Den ene måde er at spille langsom og fejlfrit, mens den anden er at holde et “rigtigt” tempo, men til gengæld acceptere det fejl der kommer. Ved den sidstnævnte måde er det vigtigt at man holder tempoet og ikke går i stå. Så hellere spille helt i skove. Det er nemlig denne metode man skal benytte når man spiller f.eks. med en sanger.

Det er også min erfaringen at den sidstnævnte metode er bedst til primavista; specielt hvis man kan fokusere på at spille bas og melodi rigtigt. Man kommer faktisk rigtig langt ved at spille disse to stemmer, og så fylde resten på, hvis man “har tid”. Denne teknik er rigtig god at kunne, også i den virkelige verden – så kan man altid “falde tilbage” til det, hvis man bliver hylet ud af den – og det er meget bedre end at gå i stå eller trække tempoet ned. En sidste ting, som burde være lidt at en selvfølge er at holde mund mens man spiller. Går man i stå og skal lede efter en akkord, er det jo helt unødvendigt at sige “åhh”, eller “pokkers”.

Klaverstykke

Man skal også spille et indstuderet klaverstykker. Det er let nok, bare man øver sig på det. En metode som jeg brugte (og bruger) er at vælge et tilfældigt sted, spille to takter, vælge et nyt tilfældigt sted spille to takter igen, og så videre, gerne uden alt for meget ophold imellem. Typisk er det nemlig sådan, at man kun lære mange dele af musikken i forbindelse med det foregående. Man vælger nogle startsteder, og derfor kan det være svært at komme ind et eller andet tilfældigt sted. Går man af den ene eller den anden grund i står, er det svært at komme ind mellem ens startsteder, og man bliver nødt til at begynde tidligere, og lade fingerene om at huske det imellem. Noglegange kan de være så grælt at man nærmest ikke ved hvad der stå mellem ens startsteder. Derfor er det rigtig godt at lære at starte over der hele. Så finder man ligepludselig ud af hvordan musikken er skruet sammen de steder man ellers køre over med “autopiloten”. I samme tråd er det en god ide at skrive akkordnavne og eventuelt analysetegn, så man finder ud af hvad det egentlig er man spiller.

Nodeblad

Ligesom med prima vista, gælder det om at starte i et fornuftigt tempo, så man kan spille det sværeste af stykket uden at være total presset. Og så holde mund selvom man går i stå eller skal lede efter en akkord.

Sang

Ved sangprøven skal man vise at man kan synge. Det kan de fleste heldigvis. Det eneste råd jeg egentlig har, er at man synger en almindelig dansk sang, f.eks. fra Højskolesangbogen. En ting som jeg vil anbefale, er at man får fat i noderne, og ser hvad der egentlig står, specielt rytmisk. Der er en delaf de sange som synges tit, f.eks. som fællessange, hvor man mange har vænnet os til at synge sangen en lille smule rytmisk simplere end sangen egentlig er skrevet. Ligesådan med teksten – læs den lige igennem, så du er sikker på hvad der egentlig står – også selvom du har sunget sangen mange gange før.

Hørelære

Hørelæreprøven består af mange forskellige opgaver. Man skal identificere intervaller og akkorder, og lave korrektion og små diktater. Her er det vigtig at være opmærksom på at prøven afvikles fra en båndoptager, og at det (i hvert fald da jeg var oppe) går ret hurtig.

Normal træner jeg hørelære ved at synge, altså synge intervaller og akkorder efter. Dette synes jeg generelt også er det bedste, men lige til optagelsesprøven har man faktisk næsten ikke tid til at gøre det. Så hvis du er vandt til at synge intervallerne efter, når du “artsbestemmer” dem, vil jeg anbefale at du også træner lidt hvor du ikke synger. Jeg har før skrevet om nogle af de hørelæreprogrammer der findes (læs her) – dem kan man f.eks. bruge, og så kør lidt hurtigt igennem dem, så man ikke bruger for lang tid på hver interval og akkord. Husk at træne intervaller både oppefra, nedefra og samklingende. Specielt det sidste kan være lidt svært, hvis man ikke kan nå at synge intervallet.

Sangbog

Melodidiktat og korrektion er lidt at en træningssag. Typisk er melodierne ret simple. Tonerne går tit trinvis, eller bevæger sig i simple intervaller, og rytmerne er sammensat af simple rytmiske figurer. Akkordkorrektion er godt at øve ved at lære “klangsignaturen” på de forskellige akkorder – ligesom man kan høre forskel på dur og mol uden at synge efter eller tænke sig så meget om, så kan man også lære hvordan en septimakkord og en sus-akkord lyder, uden for meget tankevirksomhed.

Den sidste ting jeg vil nævne, er kønsbestemmelsen af akkorder. Det er meget let at høre forskel på du og mol som grundakkorder. Men husk at øve som sekstakkord (med tertsen nederst) og som kvartsekstakkord (med kvinten nederst). Akkorderne ændre nemlig karakter alt efter hvordan de ligger.

Med disse bemærkninger vil jeg ønske dig held og lykke. Husk at denne vejledning kun er,  ja vejledende. Som sagt justeres optagelsesprøverne på de forskellige uddannelsessteder løbende, og detaljerne i denne vejledning kan defor være forældede. Har du nogle erfaringer eller tip til optagelsesprøven på et af landets universiteter – eller har du behov for yderligere hjælp eller inspiration til din forberedelse, er de mere end velkommen til at skrive en kommentar eller kontakte mig.
Share

14 Responses to “Optagelsesprøven på musikvidenskab”

  1. Christian says:

    Hej Kristoffer

    Jeg har tænkt mig at søge ind på MI.

    Til optagelses prøven skal man jo spille lidt prima vista klaver, jeg har tænkt mig at spille en koral, men da jeg er ret ny på tangenterne vil jeg gerne vide hvor hurtigt de egentlig vil ha’ man skal ku’ spille salmen?? eller rettere hvor langsomt må man spille før de disker én

  2. Hej Christian

    Jeg kan selvfølgelig kun snakke for mig selv – jeg spillede fra koralbogen, og det gik MEGET langsomt, så langsomt at man umuligt kunne synge til. Hvis jeg selv skulle til optagelsesprøve igen, ville jeg i hvert fald overveje melodibogen i stedet – jeg synes den er lettere, og der er kun 155 sange i, hvilket betyder at man faktisk kan nå at smukigge lidt på dem alle sammen.

    Venlig Hilsen Kristoffer.

  3. Niels Chr. Hansen says:

    Hej Kristoffer!

    Tak for mange interessante indlæg her på musikvidenskab.dk!

    Jeg har lige en enkelt rettelse til sidste afsnit i denne artikel: Burde du ikke skrive “som grundakkord” frem for “i kvintstilling”? Det er jo ikke en selvfølge, at en akkord i kvintstilling har grundtonen nederst.

    Mange hilsner
    Niels Chr. Hansen

  4. Hej Niels. Det har du selvfølgelig ret i – jeg har rettet det.

    Tak for rosen forresten.

  5. Hej Kristoffer :) tak for en god vejledning til optagelsesprøven!

    Jeg spiller selv bas, og har spillet det i ca. 10 år. Imidlertid har jeg desværre aldrig rigtigt været en tangent freak ;).. jovist, jeg har arrangeret og øvet teori på et klaviatur.

    Jeg skal spille måneskinssonaten til optagelses prøven, og regner med at spille 2 minutter, er det nok tror du? det jeg ser som min største svaghed er prima vista delen. Jeg har heldigvis lånt Melodibogen, og er gået igang med at “memorere” melodierne, men har du et godt tip til øvelser i prima vista?

    Håber du har tid til at svare på mine spørgsmål, og tusinde tak for en god guide på din hjemmeside!

  6. Hej K

    Tak for rosen.

    Med hensyn til måneskinssonaten, så tør jeg ikke sige om den er ‘svær’ nok – jeg går ud fra at det første sats. Jeg vil foreslå at du emailer til studievejledningen om spørger, det må de kunne svare på.

    Jeg spillede i sin tid Chopins regndråbepræludium, og der fik jeg ikke lov til at spille særlig længe før de havde hørt nok (< 2 minutter). Men jeg ville øve hele satsen – måske kunne de f.eks. finde på at bede dig om at spille slutningen.

    Med melodibogen kan du overveje følgende:

    Jeg ville koncentrere mig om sangene i melodibogen. Når du er kommet ind på MI skal du nok komme til at lære en masse mere generel primavistaspil.

    Før du går i gang med at spille en primavistasang, så husk at checke dig faste fortegn og taktart. Det glemmer jeg nogle gange at gøre, og har hørt fra andre at de også gør, selvom det lyder underligt. Jeg kommer også tit til at starte i et tempo som jeg ikke rigtig kan gennemføre.

    Prøv at øv dig både i et fornuftigt tempo hvor fejl er tilladt, og i et meget langsom tempo, men uden fejl. Du kan også øve dig i at "reducere" satsen undervejs, altså nøjes med at spille den øverste og den nederste tone.

    Kommer du i 'problemer' undervejs, f.eks. begynder at spille fejl, så kan du tit rede de ved at spille reduceret et kort stykke, mens du ligesom genvinder "fatningen". Og det er meget bedre end at gå i stå.

    Når jeg øver primavista øver jeg altid på den samme sang nogle gange i træk, typisk 2-4 gennemspilninger. Det er fristende bare at spille hver sang en gang af gangen, men jeg plejer at gå efter en nogenlunde rigtig gennemspilning før jeg går videre. Det tror jeg er ret vigtigt at man gør, så man får rettet de fejl som man måtte begå ved den første gennemspilning.

    Jeg ville øve cirka ½-1 times primavista om dagen, i stedet for en masse timer en gang i mellem. Min erfaring fra mig selv er at koncentrationen ryger efter ½ times tid, og det kræver ret meget koncentration at spille primavista.

    Desuden synes det er meget lettere at spille primavista til en sang som jeg kender. Derfor ville jeg overveje at lære at synge (i hvert fald nogle af) de sange i melodibogen som jeg ikke kender.

    Held og lykke. Hvis du husker det, så kan du sende en besked om du er kommet, og om hvilke at de overstående ting du synes du kunne bruge til noget.

    Venlig Hilsen
    Kristoffer

    P.S. Husk også at checke min "arbejdsblog": http://blogs.kb.dk/NB/category/Musiksamlingen, som jeg pt. bruger meget energi på at bygge op.

  7. Hej Kristoffer

    Jeg står og skal snart vælge uddannelse efter gymnasiet (sproglig linje med engelsk og psykologi). Jeg er musikalsk, elsker generelt musik og så går jeg til klassisk sang og har sunget hele mit liv. Dog har jeg aldrig fået undervisning i musik teori, og jeg har stort set intet kendskab til det.. Om alt andet, så meeget lidt.
    Hvis jeg vælger at søge ind på Musikvidenskab på KU ville jeg i mit sabbat år inden, få undervisning i musikteori for at forberede mig..
    Men tror du at det er nok? Altså vil jeg have en chance på studiet overhovedet? Og selv hvis jeg består optagelses prøven, kan jeg så følge med på studiet hvis teori ikke lige har spillet den største rolle?
    Fed blog i øvrigt, jeg har ledt længe efter en blog som denne ;)
    Mvh. S.

  8. Hej S

    Med hensyn til optagelsesprøven har du den fordel, at du har et år til at forberede dig. De 169 prima vista sange i Egtveds Melodibog kan du nærmest nå at lære udenad!

    Dog, hvis du overhovedet ikke har spillet klaver før, kan det måske godt give dig problemer… Mit råd er allerede nu at få en rutine med at øve 1-2 timer hver dag på klaver og hørelære – det giver rigtig meget!

    Når du er kommet ind på Musikvidenskab har du en del valgfrihed med hensyn til fag. Fagsammensætningen er lavet meget om siden jeg studerede – men det er mit indtryk at der kun er kommet mere valgfrihed. Der er mange måder at gå til musikvidenskab på – og musikteori er kun en af dem. Men under alle omstændigheder er det en fordel at være god til at læse noder, til at spille klaver og synge efter noder og i det hele taget forholde sig til noder!

    Du kan overveje at tage musik på som HF-enkeltfag – hvis du kan lide det, vil du også lide Musikvidenskab på KU. Og så får du i hvert fald den grundlæggende musikteori præsenteret!

    Der findes også intensive musikkurser på mange musikskoler – en pakkeløsning med hørelære, teori og brugsklaver er måske en idé?

    Du bør også låne Jens Brincker og Inge Brulands fire små bøger, “Musiklære og musikalsk analyse” og læse dem igennem. Jeg tror de dækker meget at det musikteori du vil støde på i starten af dit studium.

    Du kan også finde en privat lærer. Du kan måske prøve at kontakte nogle at lærene som underviser på Musikvidenskab i brugsklaver. Du kan se en liste over lærere på deres hjemmeside. De kan hjælpe dig og rådgive dig omkring niveau.

    Men før du kaster dig ud i det, skal du snakke med studievejledningen inde på Musikvidenskab. Du bør også læse grundigt på fagets hjemmeside – specielt studieordningen og lektionskataloget for i år. Jeg kan nemlig kun tale udfra mine egne erfaringer, og jeg er nok heller ikke er særligt opdateret.

  9. Mange tak for svaret! Jeg har skrevet til studievejledningen og venter nu på at høre fra dem. Igen – tak for hjælpen!

  10. Anders says:

    Hejsa fedt site tak for det

    Jeg har gået 3 år på mgk og har gennem min tid haft sammenlagt 5 års klaver men som bifag og det har ærligt talt aldrig været noget som har sagt mig noget! Men jeg kan da spille – problemet er at jeg aldrig har spillet klassisk KUN jazz og det virket alle steder jeg kigger som om man skal spille et klassisk selvvalgt stykke – er det rigtigt forstået eller må man gerne spille f.eks. En typisk jazz standard eller andet?? Og vil det evt være godt nok til at kunne vise lige så meget ..? Mvh. Anders

  11. Hej Anders.

    Tak for rosen og undskyld det sene svar:

    Der er mig bekendt ingen krav om at det selvvalgte klaverstykket skal være klassisk. I vejledningen til optagelsesprøven foreslås f.eks. en Etude/Execises af Oscar Peterson.

    Dog vil jeg anbefale dig at vælge et stykke der var noteret fuld ud i to systemer – frem for at spille efter melodi+becifringer. Det er nemlig vigtigt at der er tale om en indstudering og ikke om en improvisation.

    Venlig Hilsen Kristoffer

    P.S. Det er 12 år siden jeg gik til optagelsesprøve så for seneste info vil jeg klart anbefale studievejledningen.

  12. Lasse says:

    Hej Kristoffer,
    Super interessant site du har her!
    Jeg skal selv søge MI i det kommende år og øver derfor, så meget jeg kan komme til.
    Jeg har tænkt mig at vælge melodibogen i min prima vista-del og sidder i den forbindelse og øver mig på dem. Det slog mig, da jeg bladrede igennem den, at der maks er to krydser og tre ber. Kan det virkelig passe, eller kan de finde på at lave deres egne transponerede noder, man skal spille?

  13. Lasse says:

    Hej Kristoffer,
    Super interessant site du har her!
    Jeg skal selv søge MI i det kommende år og øver derfor, så meget jeg kan komme til.
    Jeg har tænkt mig at vælge melodibogen i min prima vista-del og sidder i den forbindelse og øver mig på dem. Det slog mig, da jeg bladrede igennem den, at der maks er to krydser og tre ber. Kan det virkelig passe, eller kan de finde på at lave deres egne transponerede noder, man skal spille?
    Venlig hilsen Lasse

  14. Kære Kristoffer.
    Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at vi på musikvidenskab på Aarhus universitet fra 2018 har ny optagelsesprøve.

    I kan se den nye prøve her: http://bachelor.au.dk/fileadmin/www.bachelorguide.au.dk/Optagelse/Adgangsproeve_til_Musikvidenskab__februar_2018_.pdf

    Ellers kan mas se adgangskrav her på vores bachelorside: http://bachelor.au.dk/musikvidenskab/

    Med venlig hilsen
    Nanna Munk Petersen
    ______________________
    Studenterstudievejleder ved Musikvidenskab
    Institut for Kommunikation og Kultur, IKK
    Arts, Aarhus Universitet

    Information om træffetider på http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studievejledning/studievejledere/aestetiske/​​
    ________________________________________

Skriv en kommentar


En lille test: Tyd de to utydelige ord nedenunder før du gemmer din kommentar.


 

Forklaring: Jeg modtager tit reklamekommentarer, som er sendt automatisk af en computer. Ved at tyder de to ord utydelige ord, beviser du at du er menneske!


Optagelsesprøve

Tips til optagelsesprøven på musikvidenskab:

 Selve prøven
 Øvelser i bladsang
 Forberedelse til hørelære

Hent mit speciale

Meissonier: Young Man Writing

Lakoff og Johnsons metaforteori og musikalsk terminologi

En undersøgelse af forholdet mellem sprog og oplevelse i forbindelse med beskrivelsen og analysen af det klassisk/romantiske repertoire

Da jeg skrev speciale samlede jeg løbende litteraturforslag, noter og forskellige ideer på bloggen Cognitive Semantics and Music

Download PDF   Download PDF

Andet

Blogroll

Danske universiteter

Konservatorier

Tilføj til favoritter

http://www.musikvidenskab.dk

Søg

Arkiv