Musikvidenskab.dk

Den italienske instrumentmager Bartolomeo Cristofori di Francesco (1655-1731) anses for at være det moderne klavers fader. Man ved ikke hvor mange klaverer Cristofori lavede, men der eksisterer i dag tre overleverede instrumenter, alle fra 1720’erne. De er udstillet på instrumentmuseer rundt omkring i verden.

Leipzig

Det yngste eksemplar findes på Leipzigs Museum für Musikinstrumente, og stammer fra 1726. Museet  har til huse i det nyrenoverede Grassimuseeum, der også huser andre museer. Da jeg var der havde instrumentmuseet  netop åbnet et splinter nyt klanglaboratorium, hvor man kunne prøve opstillinger der demonstrerede forskellige instrumentprincipper (blandt andet klaver og orgel). Udover at det larmede helt utroligt meget, var det en meget vellykket måde at vise instrumenter på.

Rom

Det andet eksemplar findes på Museo Nazionale degli Strumenti Musicali i Rom, og stammer fra 1722. Instrumentet har et omfang på 4 oktaver. Museet gjorde, imodsætning til det i Leipzig, ikke så stort indtryk på mig.

New York

Det ældste eksemplar findes i New York på Metropolitan Museum of Art (MET) og stammer fra 1720. Instrumentet findes i museets beskedne instrumentsamling. I betragtning af kvaliteten og skalaen af mange af museets andre udstillinger, er instrumentafdelingen lidt af en skuffelse. Det er helt tydeligt at der er flere mæcen penge i græske skulpturer eller egyptisk kunst end der er i gamle instrumenter.

Men på udstillingen i New York var det faktisk et andet (og fantastisk charmerende) instrument der fangede min interesse:

Instrumentet er en engelsk cister fra det 17. århundrede. Cisteren er i famillie med guitaren, og var et populært instrument fra 1500-tallet indtil den i løbet af 1800-tallet blev fortrængt af guitaren. Det der adskiller dette eksemplar fra andre er naturligvis tangenterne. Jeg har faktisk aldrig set en ligende konstruktion på andre strengeinstrumenter (bortset selvfølgelig fra drejeliren), men det giver unægtelig instrumentet en helt særlig karakter!