Musikvidenskab.dk

Du har måske hørt at engelskhornet hverken er engelsk eller et horn. Men hvor kommer navnet så fra?

Et engelskhorn er i familie med oboen, men stemmer en kvint under, og er derfor cirka en tredjedel længere. Engelskhornet er, også ligesom oboen medlem, af træblæserfamilien, fordi den – ikke overraskende – er lavet af træ (i hvert fald for det meste).

For et utrænet øje, som f.eks. mit, ligner et engelskhorn såmen også obo, bortset fra at den har et kugleformet schallstykke (tragten forneden hvor lyden kommer ud), hvor imod oboens schallstykke er konisk, altså tragtformet. På tysk hedder dette kugleformede schallstykke en Liebesfuß (kærlighedsfod), fordi den stammer et andet instrument i obofamilien, Oboe d’amore, der havde en meget kærlig klang.

Engelskhornet begynder at optræde i symfoniorkesteret igennem 1800-tallet, hvor det er typisk en oboist der spiller engelskhorn. De to instrumenter er nemlig meget ens at spille på, både fordi grebene er ens, og fordi engelskhornet, ligesom oboen, er dobbeltbladet, hvilket betyder at lyden frembringes af to træblade de svinger mod hinanden.
 

Tilbage til navnet. På tysk hedder et engelskhorn Englischhorn, på engelsk hedder det english horn, og på fransk kaldes instrumentet cor anglais. Der er altså god enighed om at instrumentet kommer fra England, hvilket er lidt sært, da instrumentet stammer fra barokkens centraleuropa. Navnet stammer fra det tyske engellisches Horn, der betyder engelsk horn i betydningen engel-sk. Man synes nemlig at engelskhornet lignede de horn som engle spillede på, når de optrådte på malerier.

Det engel-ske horn er så med tiden blevet et engelsk horn, hvilket jo også er en meget oplagt misforståelse – en misforståelse der er blevet hængende. I parantes kan nævnes at det “normal” horn, valdhornet, på engelsk hedder french horn, bare for at gøre forvirringen total. Men det er en anden historie.