Musikvidenskab.dk

Den danske komponist Peter Heise er mest kendt for operaen Drot og Marsk og for sit opfattende virke som romancekomponist. Mindre kendt er de fem Schilflieder, en samling af fem sange med klaverledsagelse, der tydeligt henter inspiration fra den tyske liedcyklus – både i forlæg og i udførelse. Ikke desto mindre hører disse sange til blandt mine absolutte favoritter.

Peter Heise, der blev født i 1830, fattede interesse for den tyske liedcyklus under sit ophold i Leipzig i perioden 1852-53. Leipzig var en stor musikby hvor f.eks. Niels Gade havde dirigeret Gewandhausorkestret efter Mendelssohns død og indtil 1848.

Herfra skriver Heise i februar 1853 til sin ven Edvard Holm (1833-1915) om  mødet med Robert Schumanns musik, der fuldstændigt har “omvendt” den unge komponist. Heise beskriver Schumanns liedcyklus Frauenliebe und –leben, et værk som Heise beskriver som et “fuldstændigt Mesterværk”. Heise beskrivelser de enkelte sange og giver til sidst følgende karakteristik af Schumanns værk:

Under opholdet i Leipzig udkommer også Heises første hæfte med klaversange Fire Digte af Chr. Winther, der efter hjemkomsten i 1853 følges af flere sangsamlinger.

Heises sange fra denne periode er inspireret af danske romancekomponister som Weyse og den før-schubertske liedæstetisk: Den elegante klaverledsagelse føjer sig diskret til digtet og udvikler kun sjældent den voldsomt medfortolkende rolle, som vi kender fra f.eks. Schumanns og Brahms lieder (og som vi finder i Schilflieder).

I 1857 ansættes Heise som musiklærer og organist ved Sorø Akademi, og i 1859 gifter han sig med Vilhelmine Hage, datter af en af Københavns mest indflydelsesrige (og rige) mænd, Alfred Hage.

Liedcyklen

Gennem det 19. århundrede skaber specielt tyske komponister liedsamlinger, hvor de enkelte lieder er så tæt forbundne, at man kalder disse samlinger for liedcykler, og således opstår en ny genre.

Der er naturligvis en glidende overgang mellem liedsamlingen og liedcyklen. Liedcykler er ofte kendetegnet ved, at de enkelte sange er bundet sammen både musikalsk og gennem sangenes tekster: Musikalsk arrangeres sangene typisk som en tonalt forløb, og nogle gange går musikalsk materiale igen mellem de enkelte sange. Teksterne står enten i et tematisk forhold til hinanden eller beskriver et narrativt forløb. Sammenhængen mellem teksterne opnås ved at 1800-tallets liedkomponisterne ofte vælger allerede eksisterende digtcykler som forlæg for deres komposition.

Også Heise beskæftiger sig med sangcyklen. Blandt andet komponerer han cyklen En Sangkreds, der dog henter tekster fra flere forskellige litterære kilder. Og i 1865 skriver Heise til H.C. Andersen og spørger om:  

Schilflieder

Fra samme periode stammer Heises sangcyklus Schilflieder, der består af fem sange. Cyklusen benytter den tyske digter Nikolaus Lenaus digtcyklus af samme navn som forlæg. Samlingen udkommer i oktober 1864 og beskrives i Illusteret Tidende i december samme år:

Lenau er en af den tyske lyriks sværvægtere, og Schilflieder fra 1832 er et eksempel på Lenaus yndede cyklusstrategi: En variation over et tema. Alle digtene udvikler sig på samme måde med naturbeskrivelser fra en mose, der sammenholdes med det lyriske jegs følelser, der befinder sig i denne mose. Der er hentydninger til en (kvindelig og tabt) elsket. Fra digt til digt skifter stemningen på samme måde som vejrets skiftende voldsomhed indfluerer på digtene.

Udfra disse digte komponerer Heise en sangsamling, der henter inspiration fra den tyske kunstlied. Klaverakkompagnementet spiller en fremtrædende rolle og er i sin udformning mere “voldsomt” end det elegante klaverakkompagnement, Heise benytter i sine romancer.

Indholdmæssigt griber akkompagnementet fortolkende ind i teksten, som f.eks. i sangen Auf geheimem Waldespfade, hvor klaveret spejler den elskedes sang, der alluderes i sangens tekst: “Und ich mein’, ich höre wehen leise deiner Stimme Klang, Und im Weiher untergehen deinen lieblichen Gesang.”

I det lys er årstallet for digtcyklens udgivelse også bemærkelsesværdigt: I 1864 udkæmper Danmark 2. Slesvigske Krig mod Preussen og Østrig og lider et katastofalt nederlag, der betyder, at Danmark mister de tyske hertugdømmer og Sønderjylland op til kongeåen. Nederlaget betød, at danskerne mentalt vendte sig væk fra udlandet for Hvad udad tabes, skal indad vindes.

For Heise medførte krigen personlige tab, idet Heises ene svoger faldt ved Dybbøl, og hans anden svoger senere blev såret. Efter krigen holdt Heise således helt op med at benytte tyske digte som tekstforlæg. Og mig bekendt komponerer Heise ikke flere tysk-indspirerede lieder efter Schilflieder. Men så lavede han Drot og Marsk …

Kilder

Jeg har brugt Gustav Hetschs heisebiografi Peter Heise fra 1926 og hentet citater fra Heises breve, der er udgivet af Hetsch som Breve fra Peter Heise i 1930. På det Kongelige Biblioteks webside, Det Moderne Gennembrud – Georg Brandes’ skrivebord, kan man også læse en grundig artikel om Heise.