Musikvidenskab.dk

Nogle komponister danner skole; og den italienske komponist Giovanni Pierluigi da Palestrina (1525?-1594) tilhører bestemt denne gruppe: Palestinas polyfone stil har dannet udgangspunkt for eftergørelser og musikalske stiløvelser stort set siden mesteren døde.

Men Palestina var skam også en overordentlig berømt komponist i sin egen samtid. Han virkede det meste af sit liv i Rom, pavernes by. Og det siges at Palestrina egenhændigt reddede kirkemusikken fra musikfjentlige kræfter indenfor den katolske kirke ved Tridentinerkoncilet. 

Palestrinastil

Der er overleveret hundredevis af kompositioner fra Palestrinas hånd. Disse er kendetegnet ved Palestrinas afklarede og elegante tonesprog. Men det er ikke kun Palestinas berømmelse og hans kompositioners kvalitet der har sikret ham en fast plads i kompositionslærens curriculum. Det er også hans konsekvens og regelrethed. Palestrina kan nemlig sættes på formel: Han fulgte nøje de regler og den stilnorm som han selv havde skabt. Den denne stil kaldes Palestrinastil.

Johann Joseph Fux

Den østriske komponist og musikpædagog Johann Joseph Fux (1660-1741) tilskrives en stor del af æren for at have formaliseret Palestrinas stil. Fuxs lærebog Gradus ad Parnassum fra 1725 er en helt central kilde i den europæiske musikhistorie, som du bør læse (gerne et par gange). Bogen har nemlig ikke alene haft enorm indfyldes på hvordan Palestrinas tonesprog beskrives gennem kompositionsregler, men også på hvordan disse regler dagligt formidles til nye kompositionselever. Gradus ad Parnassum henviser i øvrigt til bjerget Parnassos, hvor kunstens muser hører hjemme.

Sokratisk dialog

Bogen er skrevet som en sokratisk dialog mellem en lærer og en elev. Undervejs stiller eleven spørgsmål og løser øvelser. Eleven føres ind Palestrinas stil gennem Fuxs forskellige ‘arter’. Dette er et pædagogisk greb fra Fuxs hånd, hvor kontrapunkt introduceres gradvist: Fra simpel ‘node mod node’ sats til mere avancede arter.  Jeg er selv blevet undervist præcis efter denne metode, her knap 300 år efter af Fux nedskrev den. Det samme er også f.eks. J. S. Bach, Haydn, Mozart og Beethoven – ingen sammenligning i øvrigt!  

Det skal bemærkes at Fuxs kompositionsregler ikke nødvendigvis indfanger Palestrinas stil 100% (se f.eks. Knud Jeppesens lærebog Kontrapunkt). Faktisk er Fuxs regler ofte for strenge i forhold til Palestrinas værker. Men sådan er det jo når ting formaliseres.